Skip to content

Design

Nyt unikt design til din webshop

Det er meget vigtigt, at designet på din webshop er overskueligt, udstråler seriøsitet og er tilpasset dine produkttyper og kundetyper.

Sælger du eksempelvis teknisk udstyr hvor det ofte er specifikationerne som er vigtige, er et design som er skematisk opbygget ofte en fordel.

Men sælger du dametøj i din webshop, skal det visuelle indtryk være i højsædet – så her vil et design med mange flotte produktbilleder og/eller modelbilleder være vigtigt.

Optimering af dit design i webshoppen

Et godt design indebærer en høj grad af overskuelighed. Dette sikrer at kunden hurtigt kan finde frem til det produkt han/hun har behov for.

Produktmenuen og dens opbygning er derfor et kernepunkt i et godt design. Og måske skal den suppleres med en avanceret søgefunktion – eller en filterfunktion. Filterfunktionen er især relevant hvis du har mange produkter og hjælper til at kunden lynhurtigt kan finde det ønskede produkt baseret på en række krav, som produktet skal opfylde.

Men det stopper ikke her – for hele kundens oplevelse – fra produktkategorien eller fra beskrivelsen af det enkelte produkt via indkøbskurven til check-out siden er meget vigtig. Det er især vigtigt at dette sidste skridt med betalingsformer, fragtformer og hele oplevelsen på check-out siden er helt skarp.

Det er klogt at huske på, at hvis kunden er i tvivl om noget som helst i det øjeblik han skal til at betale – så køber han ikke, men hopper måske over til konkurrentens webshop og køber der i stedet.

Mobildesign og desktopdesign

Mindst 50% af de kunder der kommer ind på din webshop bruger deres mobil til besøget – og ofte ligger tallet faktisk meget højere – helt op til 70-80%.

Det er derfor supervigtigt at din webshop fremstår helt optimalt på mobiler – ellers risikerer du at tabe alt for mange salg – simpelthen fordi kunderne får en dårlig oplevelse, hvis de bruger deres mobil til at besøge din webshop.

Men selv om det måske kun er 30% af dine besøg på webshoppen som sker fra en desktopcomputer (PC eller Mac), er desktopdesignet også vigtigt. Det er nemlig ofte sådan, at kunder orienterer sig på deres mobil, men vender tilbage på deres desktopcomputer for at gennemføre det egentlige køb.

Det er derfor vigtigt at begge dine designs – på mobilen OG på desktoppen – er helt optimerede, så kunden får den bedste oplevelse – og vælger at købe sine varer på din webshop.

Kontakt os nu og hør mere – ring til Per på +45 2381 6900 eller send en email på info@sitewise.dk!